Humlebækforfatter, Tine Grandjean, om mad for livet

Mit ønske med det jeg skriver er at inspirere og motivere mennesker til forandring.

At skrive bøger er vidst en uforklarlig drivkraft som løber i mit blod. Over mine barnlige digte (”det er mørkt derude, jeg hører en ugle tude”) havde jeg en tanke om mig selv som forfatter. Jeg begyndte på flere romaner, men vidste ikke rigtigt hvad jeg ville med dem. Jeg kunne bare mærke, at jeg gerne ville skrive. Jeg opfatter det i dag som betydningsfuldt. Driften har nok dvælet nogle år, men lysten er aldrig flyttet. Derfor er det en fryd at få idéer, kæmpe med dem, danse med dem, grine med dem, græde med dem. Opleve dem, udvikle sig fra kaos til flow (som hormonerne i kroppen). Få magt over materialet og ordene og endeligt se dem materialisere sig, smelte sammen med grafik, tegninger og billeder.

Mad har i nogle årtier haft meget lille interesse i vores kultur. Effekten af mad har været voldsomt undervurderet. Mad er et grundstof for mennesket. Vores mad bliver til celler, som er alt hvad vores krop er bygget op af. Vores krop kan ikke blive bedre end det byggemateriale vi fylder på den. Mad påvirker funktioner, hormoner og neuroner. Herved er organer, stofskifte, immunsystem, psyke, sexualitet, stresshåndtering, frugtbarhed, overfølsomhed, glæde og sorg, forvirring og fokus afhængig af hvordan vi spiser.

Derfor kan madforandringer være transformerende i et menneskeliv.

At forstå sammenhængen mellem mad og krop og velvære eller sundhed og sygdom er afgørende for den handlekraft jeg kan pode læseren, eller klienten med.

Jeg har haft mange slankehold og undret mig over hvilke barrierer der ligger hos det menneske som hver dag står op, med intentionen om at spise sundere, motionere mere, etc. og hver dag forfejler intentionerne. Jeg har altid fundet det spændende, at finde nøglen til præcis dét, som skal til, for at den enkelte kan gå efter drømmen.

Mine idéer udspringer altid af praksis. Hvad ser jeg med de mennesker jeg laver mad til og hos mine klienter eller kursister. Jeg har lavet mad i en børnehave, det var udfordrende og inspirerende at lave mad indenfor nogle bestemte rammer. Det har inspireret mig til den kommende familiekogebog. Citater fra børn, samtaler med forældre, samtaler med ledelse og personale har alt sammen indflydelse på det endelige produkt. En guide som udspringer af det virkelige liv, dér hvor det leves.

På samme måde er det samtale med kursister og klienter som er med til at inspirere mig.

En kursist på en daghøjskole, hvor vi skulle lave madbod på Roskildefestivalen, var en af de første, som satte ord på den problematik med tillært eller naturlig sundhed. Hun var træt af at være på evig opgave for at leve sundt. Der i græsset på festivalen fik jeg noget som har været en ledetråd i mit arbejdsfelt. Tanken er omdrejningspunktet i min kommende kogebog.

Jeg tror det er et kerneproblem i det forebyggende sundhedsarbejde i dag. Tiltagene har afsæt fra skrivebordene, ikke fra virkeligheden.

I min bog “Fra barnløs til frugtbar - en guide til skrivende kvinder med PCOS“, er der hjælp at hente for de kvinder med hormonelle ubalancer, som vanskeliggør befrugtning og graviditet.

Min tilgang til emnet var medfølelse med de tusindvis af par som forgæves forsøger at få børn. Som ernæringsterapeut vidste jeg, at det ikke var rigtigt når gynækologer fortalte kvinderne, at de intet kunne gøre, andet end at leve med lidelsen og håbe at de var blandt de 20% for hvem, kunstig befrugtning kunne løse problemet - eller rettere - konsekvensen af problemet.

Som ernæringsterapeut så jeg helt andre muligheder. Jeg vidste at der var dokumentation for at  ubalancen kan balanceres så årsagen elimineres og herved konsekvensen, nul børn, forsvinde.

Jeg ville altså med bogen sprede den gode nyhed at du KAN gøre noget og du kan gøre dig selv rask med din mad og din livsstil.

Mennesket er dog en yderst kompleks skabning. Alt i vores krop og sind har gensidig indflydelse på hinanden. Stress kan skabe hormonelle ubalancer som får indflydelse på frugtbarheden. Spm ernæringsterapeut arbejder jeg ud fra en holistisk tilgang. For at være tro mod den, måtte jeg omkring mange andre aspekter end mad for at lave den rette bog til de som ville bringe balance i hormonerne og kroppen.

Der var altså mange facetter at integrere i en bog - og de skulle alle gøres så enkle og handlingsorienterede som muligt.

Den fysiologiske. Herunder madvaner gennem livet og individets biokemiske funktion.

Den menneskelige og psykiske. Hvilke måder har mennesket handlet på de oplevelser der har været gennem livet. For nogen er der tale om overlevelsesstrategier.

Den livstilsmæssige med motion, stress, alkohol og rygning, balance i arbejde og fritid.

Den hverdagsstrukturelle hvor der skal skabes plads til, at leve sundt med god mad, motion og tilpas ro.

Samt inspirationsdelen hvor læseren inspireres til at lave mad som sandsynligvis er en del anderledes end tidligere madvaner.

Tilmed er der individuelle varianter som overfølsomheder, afhængigheder og personlige historier.

Det skal serveres så det giver mening, kan føre til handling og resultater.

At ændre madvaner og måske særlig uvaner til gode sunde vaner, kræver mere end bare viljestyrke. Derfor måtte jeg også byde på forskellige tilgange til motivation.

En meget vigtig motivationsfaktor er indsigt og forståelse for egen krop. Derfor måtte jeg transformere det tunge biokemiske, dybt faglige, til tilgængelig læsning.

“Leg med maden”

Med familiekogebogen vil jeg gerne hjælpe familier i gang med den sunde levevis, og inddragelse af børnene i madlavningen så de lærer det og hurtigt bliver medspillere frem for modspillere i den såkaldte ulvetime.

På trods af de mange sundhedskampagner og al den viden som er tilgængelig, kan de ikke rigtig finde den bane, som fører dem nærmere målet.

Også her arbejder jeg ud fra at indsigt giver handlekraft. Derfor er der nogle enkle forklaringer på hvordan forskellige stimulanser og næringsstoffer virker i kroppen. Jeg arbejder ud fra hvad de kan opnå med deres børn, ved at følge principperne. Det bliver en lille dannelsesrejse i den sunde mad, som en naturlig integreret del af livet.

Jeg bygger på principper om altid at tilføre kroppen noget godt - også når den står på lidt sødt.

Det søde køkken er en dobbelthovedet drage. Det er sanseligt og forbundet med hygge og glæde at spise sødt. Men det har antaget dimensioner hvor sukker er et drug som kroppen skriger på i samme øjeblik vi stopper. For at genetablere sunde vaner, har jeg et helt afsnit om det søde liv, med meget moderate sukkermængder kombineret med masser af næring og gode sager i kagen eller desserten. Herved får det mere værdi og bliver knap så krævende i kroppen.

I bogen har jeg ønsket at have opskrifter som ikke allerede har været i hundrede andre kogebøger og foldere. Altså ingen pizza, ingen boller med “almindeligt” mel osv ..

Et kapitel er helliget “Madværksteder”. Her kan familien fordybe sig i et produkt eller et tema. Her er jord til bord oplevelser, produktforståelse og fornøjelse smeltet sammen til en herlig leg.

Min erfaring er, at sukker er det mest interessante for de fleste så vers’go - en lækker frisk dessert som er aktuel lige nu:

Jordbær rabarbersuppe med hvid chokolademousse

3-4 stlke rabarber

500 gr  jordbær

2 dl vand

100 g sukker

1 tsk non oxalsyre

Tag 100 g små jordbær fra til pynt

Mynteblade

Suppe:

Skær rabarber i skiver og halver 100 g jordbær. Kog det stille op med vand og sukker. Suppen simrer i 10 min. og køles helt ned. Tilsæt 300 g jordbær. Det hele blendes med stavblender. Nip og halver de sidste jordbær. De lægges til pynt i suppen, sammen med mynte.

Mousse:

125 g hvid chokolade

1 stang vanilje

2 pasteuriserede æggeblommer

2,5 dl fløde

Smelt 100 g chokolade over vandbad. Lad det køle lidt mens du pisker flødeskummet stift. Tilsæt vaniljekorn og æggeblommer til den smeltede chokolade. Hak den sidste chokolade og rør den med. Vend det hele sammen og stil moussen i køleskab et par timer.

Server suppen i portionsglas med en kugle chokolademousse.

Fremtiden

Nye bøger står i kø hos mig. Jeg har både kogebøger og andre selvhjælpsbøger i skuffen. Hvad der videre kommer, afgøres måske af en opgave, en kommentar ved et foredrag, en klient, et forlag, tiden, eller … Måske er det bare rækkefølgen som afgøres.

Ét er sikkert, jeg bliver klogere på meget når jeg skriver, stoffet, skriften, mig selv, mennesket. Den udvikling ønsker jeg aldrig at give slip på.

Af Tine Grandjean, deltagende forfatter i LitteraTour * - Vild med Helsingør